Lokalarkivet udgiver bøger / skrifter i såvel trykt skrift som digitale udgivelser (pdf og epub).
På nuværende tidspunkt i alt 12. Se oversigten herunder.
Vejledning hvis problem med at åbne pdf-filer
Vejledning til brug af epub-formatet.

Der vil løbende blive tilføjet nye udgivelser – primært i digital form, så publikationerne umiddelbart kan downloades til pc, tablet eller telefon.

Historien om Stormfulde Højder

Bevæger man sig fra Veksø mod Søsum ad Humlebakken ligger der på højre hånd ca. 200 meter fremme en smukt beliggende ejendom med udsigt over den fredede Fuglesø tunneldal. Bag den naturlige bevoksning og det røde plankeværk ligger en ejendom med en spændende nyere historie og en ikke mindre spændende arkitektur. Ejendommen hedder STORMFULDE HØJDER. Den består af et helårsbeboet stuehus og af en ladebygning (opholdsbygning). Til ejendommen hører et naturskønt, fredet areal på ca. 16 tønder land skov og eng.

Stormfulde Højder ejes i dag af Forælderfonden – www.foraelderfonden.dk – og ejendommens særprægede historie er her fortalt i ord og billeder af Niels Holst Kjærsgård, Stenløse.
Fortællingen har i en forkortet udgave tidligere været bragt i Stenløse Historiske Forenings medlemsblad nr. 101 februar 2018.

Download historien som PDF-fil

Download historien som ePub-fil

Fattigforsørgelses- og arbejdsanstalt i Ganløse: en fælles institution for sognekommunerne Stenløse-Veksø, Slagslunde-Ganløse, Ølstykke, Farum og Lynge-Uggeløse 1868-1892

Historien om den næsten glemte “Fattigforsørgelses- og Arbejdsanstalt i Ganløse” fremlægges gennem et udvalg af de autentiske og ofte hjertegribende breve mellem de involverede kommuner, anstalten og de mange triste skæbner, der endte her i gennem næsten et kvart århundrede i slutningen af 1800-tallet. Egnen syd og nord for Bastrup Sø havde et naturligt samarbejde længe før de store kommunesammenlægninger, og anstaltens beboere – kaldet “indlagte” – kom fra et stort opland. Vi møder skæbner fra Farum, Ganløse, Stenløse og Ølstykke, Slagslunde, Veksø, Lynge, Kollerød og Uggeløse, dengang og i dag i flere forskellige kommuner.
Kilderne viser med tidens snurrige og underdanige sprogbrug et til tider rystende billede af samfundets tabere, der trods alt ikke bare kom på permanent understøttelse, men her måtte arbejde sig fortjent til en tålelig tilværelse. Regnskaberne, sygehusvæsnet, de kriminelle, de ynkeligste skæbner og dem, der bare døde bliver ukommenteret præsenteret gennem de originale håndskrevne – men transskriberede breve – og det hele rundes af med en gennemgang af fattigforsørgelsen fra 1536 til 1956.
Oprindeligt udgivet som trykt bog af Stenløse Historiske Forening 2011 og redigeret af Hugo Odgaard.

Download bogen som PDF-fil

Download bogen som ePub

Kirsten Svendsdatter. En bondeaffære – en fortælling om dagligdag og død i 1700-tallet

Dette skrift er en fortælling, ikke en videnskabelig afhandling. En fortælling om en tildragelse der fandt sted den 2. december 1765 og alle de samfundsmæssige forhold, der omgav den, de moralske, de sociale, de retsmæssige, de arbejdsmæssige og de religiøse – og alt sammen set fra bunden af den ”ærlige” del befolkningen, landboerne.
Fortællingen beskriver retssystemet dengang og forklarer dermed forskellen til i dag.
Selvom det er en fortælling, er der intet, der er digtet. Alting er hentet fra troværdige kilder, og de forholdsvis få steder, hvor der er gjort antagelser, fremgår det tydeligt af teksten og sammenhængen. Eftersom det ikke prætenderer videnskab, er der dog ingen henvisninger og fodnoter i selve teksten, men derimod et afsnit til sidst med en fortegnelse over de vigtigste kilder, der har været anvendt.
Forfatteren, Jens Allerslev, nåede ikke at færdiggøre denne bog inden han døde. Hugo Odgaard har efter aftale med Jens gjort bogen færdig.

Download fortællingen som PDF: Kirsten Svendsdatter.

Download fortællingen som ePub: Kirsten Svendsdatter.

Til Stenløse Kommune: Om tilflytningen ca. 1945-72

”Betingelsen for at flytte så langt ud på landet var, at min mor fik en bil”. ”Var der ikke kommet så mange nye mennesker hertil, havde vi ikke kunnet bevare vores forretninger”. ”Der blev ikke set med milde øjne på mig som nyt medlem i fodboldklubben”.
Det er udsagn i bogen, som er med til at belyse den periode, hvor området ændrede sig drastisk, og indbyggertal blev mangedoblet. Med bogen her foreligger nu et bidrag til beskrivelse af den udvikling, som mange af os er en del af, og som ikke tidligere er blevet fortalt. Bogen har tre hovedafsnit, der handler om: Stenløse- og Ganløseområ-dernes byudvikling efter 1945, Spørgeske-maundersøgelse ang. tilflyttere ca. 1960-72 samt Interviews.
Teksten er ledsaget af mange illustrationer i form af fotos, kort, samtidige annoncer og reklamer. Stenløse Historiske Forening

PDF: Til Stenløse Kommune: Om tilflytningen ca. 1945-72

ePub: Til Stenløse Kommune: Om tilflytningen ca. 1945-72

Viksø (Veksø) Sogns Historie, 1884

Lærer i Skjelkensø, C. Carstensen, fik i 1884 udgivet sin bog “Viksø Sogns Historie”.
I forordet skriver han bl.a.: “…. dette lille Værk, jeg i saa mange Aar og fra saa mange Steder har samlet til Bondestandens Historie her i Egnen. Det vil være min bedste Løn for dette Arbejde, om det vil blive læst med Interesse i den Kreds, for hvilken det nærmest er skrevet.
Skjelkensø. Marts 1884. C. Carstensen.”
Bogen er trykt med gotisk skrift og gengivet i den første PDF-fil herunder. Originaludgaven kan ses / lånes på lokalarkivet. I 2007 blev den af Ingelise Lundsteen “oversat” og renskrevet for arkivet. Den renskrevne PDF-fil ligger som nr. 2 herunder.

PDF: Den originale “Viksø Sogns Historie” fra 1884

PDF: Renskrivningen af “Viksø Sogns Historie” med referencer til originaludgaven

Skillingsviser 1850 – 1900

Gennem arkivstudier i Stenløse Arkiv har tilrettelæggeren Nils Erik Andersen formidlet detaljer og synsvinkler på lokalhistorien i Egedal. Her er det fundet af et gammelt bånd med fire skillingsviser sunget af Peter Svendsen, Ganløse Mørke, (1881 – 1973).

Svendsen indtalte beretninger og sang skillingsviser på bånd til Stenløse Lokalarkiv i 1969. Materialet blev i 2012 oprindeligt tilrettelagt som en cd, der blev udgivet af Egedal Arkiver og Museum og Stenløse Lokalarkiv. Nedenstående PDF indeholder teksterne til de fire skillingsviser, som synges på et ikke altid letforståeligt nordsjællandsk. Den indeholder desuden introduktion, illustrationer, forklarende noter om viserne samt coverteksten fra den oprindelige cd-udgave. I PDF-filen er der links til de fire lydfiler.

PDF-filen åbner i et nyt faneblad.

Download følgeteksten som PDF (12 s.) med links til de fire skillingsviser.

PDF (3 s.) til print. Indeholder viseteksterne (følg teksten mens du lytter).

Direkte links til de fire viser:

Mordet i Badstrup – Den unge Sømand – De norske Lodser – Fruen fra Kjøge

Ganløse i 1700-tallet – en fortælling af Poul Hesbjerg

Poul Hesbjerg var – ud over at være lærer i Ganløse – også en lokalhistorisk samler og fortæller.
Mange lokale har oplevet hans foredrag og fortællinger. Han havde så meget at fortælle, at tiden ofte blev for knap – fortællingen for lang. Han vidste det godt selv. I forordet skriver han bl.a.:

“Hvorfor vil jeg denne gang forsøge at fortælle om Ganløse i 1700-tallet? Efter at have samlet, hvad jeg mener, der findes af lokalhistorisk stof, uden at dykke dybt ned i originaldokumenter og dyrke kildestudier i væsentlig udstrækning, har jeg i forskellige anledninger holdt en række foredrag om Ganløse.
Mit problem har været, at jeg altid har haft for meget stof – eller jeg har talt for langsomt og dræbende kedeligt – til at jeg nåede det inden for de par timer, folk normalt gider høre på det.
Så nu skrev han i denne bog: Jeg har besluttet at forsøge at begynde omkring 1700 og slutte ved næste århundredskifte.”

Bogen er kun tekst – altså ingen illustrationer. Mange af de henvisninger, som han har, vil kunne findes på Stenløse Lokalarkiv.
Læs den og oplev den som en fortælling, som Poul Hesbjerg kunne have ønsket sig mundtligt at formidle.

Download bogen som PDF-fil

Download bogen som EPUB-bog

KONGELIG FÆSTEBONDE I GANLØSE 1670-1800

“Kongelig Fæstebonde i Ganløse 1670—1800” er skrevet og tilrettelagt af Inger Margrethe Rastad og blev udgivet i 1973.
Hun skrev i sit forord til bogen bl.a.: “Hele mit liv har jeg levet som bonde blandt bønder i Nordsjælland, kun afbrudt af studieår ved Københavns universitet og Landbohøjskolen.
Jeg har hele tiden ønsket at fortælle den danske bondes historie set fra bondens side og med bondens øjne. Derfor er jeg gået direkte til de kilder, jeg har kunnet finde på Rigsarkiv, Landsarkiv for Sjælland og Matrikelsarkiv.
Jeg har valgt Ganløse som den del af Nordsjælland jeg kender bedst, her har jeg tilbragt de sidste 36 år.
Tak for god hjælp skylder jeg først og fremmest min mand Hans Cornelius Rastad.”
Bogen kunne i 70’erne købes hos forfatteren: Rastad, Ganløse, 2760 Maaløv, samt hos bageren i Ganløse.
Denne digitale udgave er tilrettelagt 2017 af Leif Petersen for Stenløse lokalarkiv.
Opsætningen (kapiteloverskrifter, tekst og illustrationer) er identisk med bogudgaven fra 1973, men sidetallene er ikke sammenlignelige.

Download bogen som PDF-fil

Download bogen som EPUB-bog

Interview med Inger Margrethe (Bitten) Rastad – DR efterår 1992.

Varighed ca. 25 min. Interviewet mangler de første få minutter, men springer ind, hvor Bitten starter sin fortælling om de tre udflyttergårde, som hun har skrevet om i sin bog: “Kongelig Fæstebonde i Ganløse 1670—1800”. Interviewet går hurtigt videre til hendes egen fortælling om Rastadgårdens senere og nutidige historie. Interviewet er således en fortælling om gården og egnen før, under og efter 2. verdenskrig. Og om hendes og ægtefællens bestræbelser på at bevare gården for eftertiden. Interviewet binder på den måde bogen “Kongelig Fæstebonde i Ganløse 1670—1800” sammen med bogen “Besættelsestiden 1940–45 på egnen” (se nedenfor), som indeholder et delvist udskrift af interviewet. Og som fører lytteren helt op til Bittens ønske om at bevare den særegne gård for eftertiden.

Ole Pedersen, drabsmand der endte sine dage på Fattiggården i Ganløse:

Vi havde lokalt i sidste halvdel af 1800-tallet en fattiggård i Ganløse hvor der, da der var flest beboere, var omkring 120 fattiglemmer.
Et af disse fattiglemmer var Ole Pedersen, 1802 – 1888, der opholdt sig på fattiggården i sine sidste leveår i 1880´erne. Han var dømt for drab på naboen og havde afsonet sin ugerning med 24 år i fængsel.
Hæftet kan ses på Stenløse Lokalarkiv. Redigeret af Hugo Odgaard

Hent hæftet som PDF-fil

Download hæftet som EPUB-bog

Sygekasser m.v. på egnen omkring Stenløse og Ganløse 1857 – 1973

Denne bog belyser sygekassernes aktiviteter på egnen omkring Slagslunde-Ganløse og Stenløse-Veksø i perioden 1857 – 1973.
Kildematerialet er dokumenter, protokoller, regnskabsbøger og medlemslister m.m. skabt i sygekasserne og efterfølgende afleveret til det lokale arkiv. Noget af materialet er i forbindelse med nedlæggelsen af sygekasserne i 1973 afleveret videre til Rigsarkivet.
Det materiale der i dag udgør summen og er kilde til denne bog er indsamlet eller afleveret over mange år og findes i arkivets mange kasser. Det har været en større opgave at etablere en struktur på materialet så en sammenhæng er blevet skabt.
Det er redaktørens anbefaling at denne bog læses i mindre sekvenser og derved giver læseren mulighed for at udvælge enkelte afsnit til egen tolkning af tid og omstændigheder.
Denne bog er ikke trykt på papir, men du kan hente den gratis som PDF-fil (32Mb) og gemme den på din computer, eBogslæser, tablet eller smartphone.
Redigeret af Hugo Odgaard (ISBN 9788799676712)

Hent bogen som PDF-fil

Hent bogen som EPUB-bog

Den fremmede kirkeklokke i Veksø Kirke

Det har længe været kendt, at den ene af Veksø Kirkes to klokker ikke er støbt i Danmark. Den er kendt som Øsel-klokken, fordi den nok stammede fra den gamle danske besiddelse Øseløen Saremaa i Estland.
Men gåden om dens oprindelse er ikke blevet løst. Og hvornår og hvordan endte klokken i Veksø? Denne lokalhistoriske udgivelse giver en grundig og troværdig redegørelse for klokkens lange rejse i ufredstider.
Nils Erik Andersen ville finde svar på dette mysterium og lagde klokkens støbemester-mærke på internettet – og en storslået fortælling tog sin begyndelse.
Med denne udgivelse har internettet vist sig som en væsentlig mulighed for at erhverve ny lokalhistorisk viden. Uden dette værktøj var mysteriet om Øsel-klokkens oprindelse og sandsynlige rejse over Østersøen nok ikke blevet løst.
Jens Jørgen Nygaard
Bogen kan bl.a. købes på Stenløse Lokalarkiv og Kirkekontoret i Stenløse (50 kr.).

Besættelsestiden 1940–45 på egnen omkring Slagslunde–Ganløse og Stenløse–Veksø

Lærer Hansen, Nyvang og Bjarne Nørskov, Ganløse. 1945. Arkivnr. 1987-137

Formålet med denne bog er at belyse hverdagen i tiden 1940-1945 på egnen omkring Slagslunde-Ganløse og Stenløse-Veksø.

Kildematerialet er en række interviews og nedskrevne eller indtalte erindringer af borgere, som har boet her under krigen. Interviewene er gennemført af og opbevares på lokalarkivet.
Det er dette materiale der danner grundlaget for denne bog. Det der fortælles om perioden, er det som det huskes mange år, ofte 50-60 år, efter at det faktisk skete. Vi ved at hukommelsen er en påvirkelig evne, noget husker vi rigtig godt og andet lidt mere sløret, nogen gange bliver vores hukommelse også påvirket af noget vi senere erfarer.

Denne bog er ikke trykt på papir, men du kan hente den gratis som PDF-fil (18Mb) eller som eBog i EPUB-format (12Mb) og gemme og læse den på din computer, eBogslæser, tablet eller smartphone. Redigeret af Hugo Odgaard, 2. udgave, juni 2013 (ISBN 978-87-996767-0-5)